____________________________________
Igår på vej hjem med toget, måtte jeg skifte tog på Svanemøllen station. Dér gik jeg ned på perronen, og der stod to drenge og dansede. - Fedt! Nu skal det lige siges, at jeg selv har danset i 10 år - dog sådan noget standard/latin for det meste. De to drenge stod og battlede, lærte af hinanden osv. Super inspirerende!
Jeg stod så og betragtede dem danse, helt opslugt af bevægelserne og stemningen, da den ene dreng ser mig stå måbende og kigge på. Han smiler og spørger om jeg vil med over og danse. "yes, yes, yes! Det er da dét jeg skal!" - Okay, måske ikke? Men jeg ville da godt kigge på og snakke med dem.
Vi snakker lidt og den ene af drengene og en pige, der stod og kiggede på, skal samme vej som mig. Og vi følges, snakker osv. Jeg elsker udadvendte mennesker! Her på det sidste er jeg faldet i snak med random mennesker i toget, og det er meget mere behagelig end den der pinlige stilhed, der ellers er i toge. Kan i følge mig? Det kan godt anbefales. Normalt er jeg slet ikke særlig udadvendt (mht. til folk jeg ikke kender, men måske burde der ændres på det)
De to drenges dansen fik mig også til at indse, at jeg savner dansen sindsygt meget! Men der er bare ingen tid i hverdagen. Dilemma, dilemma. Hvad gør man?
Ingen kommentarer:
Send en kommentar